Fonsie’s blog

Min kæreste tager til Sydney

by Fonsie on Aug.23, 2010, under Rejse

Så er tiden kommet hvor Line tager til Sydney i et halt år. Hun skal på praktikophold på et hotel i Westin kæden, hvor hun skal fungere som HR og PR medarbejder så vidt jeg kan forstå :) Det bliver rigtig spændende for hende at komme derned og hun glæder sig. Det bliver sørgmodigt at sige farvel på onsdag, men jeg støtter hende i at tage afsted da man skal gribe sådanne chancer mens man kan. Vi har begge en Macbook nu så vi kan videochatte sammen over skype når hun er dernede, hvilket jeg tror er noget bedre end at snakke i telefon sammen, omend meget mere personlig og tæt. Jeg regner med at tage derned mellem jul og nytår og spendere 1-1½ måned der nede, det glæder jeg mig meget til! I mellemtiden skal jeg passe vores 2 diktatorere derhjemme, Lenin og Stalin, så må vi hygge os i stedet :)

Så god tur skat, jeg kommer til at savne dig! :)

P.S. Hun er så langt fremme i skoene at hun har fået lavet en blog. Følg den her

Leave a Comment :, , , more...

Sommerlejer med sø spejderne! Part I

by Fonsie on Aug.11, 2010, under Spejder

Jeg begyndte sidste efterår at går til sø spejder, efter at have holdt en pause på 7 år mens jeg studerede. Inden jeg flyttede til Aalborg for at studere, var jeg KFUM spejder i ca. 14 år så det fyldte en del af mit liv den gang. Årene gik med at studere, og da jeg kom ind i dagligdagen med at arbejde, manglede jeg en fritidsinteresse hvor jeg kom lidt ud. Jeg fik idéen til at gå til sø spejder fra min kollega Rasmus, hvorfor jeg opsøgte Aalborg Sø Spejdere. Sø spejderne tiltalte mig fordi det var interessant med et sejlislæt, og det var kombineret med gammeldags spejderarbejde om vinteren. Dvs. sejle om sommeren og være “inde” om vinteren. I starten ville jeg egentlig bare gerne med i deres Klan Gasen, hvor man mødes hver torsdag for at sejle lidt rundt og hygge sig. Enden blev dog at jeg blev junior lederassistent for spejdere i 10-12 års alderen. Da jeg også havde været assistent som KFUM spejder, var det forholdsvist let for mig at starte som leder assistent igen. Første gang jeg var med var det sidste sejl møde vi havde i den sæson, og kort derefter blev jollerne taget op.

Så gik vinteren med møder på land med forskellige aktiviteter, og svømmemøder hvor spejderne skulle kunne bevise at de kunne svømme 350 meter hvis nu de kæntrede i en båd ude på vandet. Det var ganske hyggeligt at jeg lærte ledere samt børn bedre at kende. Jeg kunne mærke at jeg havde savnet at komme ud i et helt andet miljø end det jeg færdes i til hverdag, hvilket har givet mig en stor glæde.

Så startede sejl sæsonnen igen, og jeg skulle til at lære at sejle som jeg havde glædet mig meget til. Umiddelbart syntes jeg at det er forholdsvist komplekst at sejle, da der er nogle flere regler end f.eks. i en bil. Man skal tænke på at fartøjer kan komme fra alle 360 grader, og alt efter hvilken retning vinden kommer fra, skal man vige til den ene eller anden side.

IMG_0494 (1)

Herover er et billede fra en tur i foråret på Spejderskibet Klitta. Det var en helt kanon tur hvor vi sejlede fra Århus til Kaløvig havn og overnattede der. Dagen efter gik turen til Hov, hvilket var en længere tur. Vi var en blanding af miniere og juniorer, hvorfor jeg var med som junior leder, og Julie var med som mini leder. Derudover var der Lars som var skipper og Michael som var førstemand. Jeg vil helt klart gerne med på Klitta igen en dag.

P8034652

Så kom tiden til at tage på sommertogt, eller sommerlejer som resten af spejderbevægelsen kalder det :) Turen gik til Thurøbund Spejder Center, som ligger på Thurø lidt syd for Svendborg, i det såkaldte sydfynskeøhav. Jeg glædede mig meget til turen da det var 8 år siden jeg sidste havde været på spejderlejer, og jeg glædede mig til at sejle rundt i joller en hel uge! Vi skulle være afsted en hel uge, så det var soven i telt i sovepose og på liggeunderlag! Herligt!

Leave a Comment :, , more...

10 liter hjerteblod

by Fonsie on Aug.11, 2010, under Blod, Velgørenhed

Jeg var lige nede at få tappet blod den anden dag, og spurgte om hvor mange gange jeg er blevet tappet. Det var blevet til 20 gange :) Hvilket vil sige at jeg har fået tappet i alt 10 liter blod over årene (årerne PUN! :) ). Jeg håber at dette blod har været til hjælp til nødstedte, da det er derfor jeg gør det. Min filosofi er at hvis jeg selv skulle få brug for blod en dag, så skal jeg også selv give hvis jeg har mulighed for det.

Min blodtype er 0 Rh Neg, hvilket vil sige at jeg har universalblod. Mit blod kan bruges som erstatning for alle andre blodtyper end min egen. Netop denne egenskab er en god én syntes jeg, specielt taget i betragtning at der er ca. 6% der har den blodtype. Dog skal man passe på med at rejse rundt i Asien hvis man har 0 Rh Neg, da denne blodtype er sjælden ved asiaterne.

Jeg kan kun opfordre andre til at give blod… Vi skal jo hjælpe hinanden.

Så hop ind på www.givblod.dk og skriv dig op.

Leave a Comment :, more...

Über geekiness

by Fonsie on Jul.19, 2010, under Nørd

Jeg sidder og ser Scott Hanselman samler sin nye computer, og sender et livfeed ud til verden så folk kan følge med. Det skal siges at det er en vældig fin computer han har købt, det er spændende et følge med, omend meget nørdet :)

Scott Hanselman er for mig en interessant person, som jeg følger på twitter… Der er åbenbart andre der også finder ham interesant, da der er ca 60 der ser med på hans feed, selvom det er søndag nat kl. 02 han samler den i USA.

scott

1 Comment :, , , more...

Grøn koncert!

by Fonsie on Jul.18, 2010, under

Så går turen mod Grøn Koncert i Aalborg :) Vi skal mødes med Jens Åge, og dele et par øl inden koncerterne går i gang. Jeg har været med de sidste 4-5 år, det plejer at være meget hyggeligt :) Første år jeg var med regnede det i 8 timer i streg, så det sætter et godt niveau for at sige ” i det mindste regner det ikke så meget som dengang” :)

Jeg glæder mig til at se D:A:D igen da de plejer at kunne trykke den af!

D:A:D trykker den af

Leave a Comment :, , more...

Katteleg

by Fonsie on Jun.27, 2010, under

Jeg legede med katten i dag. Den vandt… Den blødte i hvert fald ikke :)

3 Comments :, more...

JavaZone

by Fonsie on Jun.26, 2010, under

Jeg fandt lige denne video, og måtte simpelthen poste den… Den er utroligt godt lavet :P

Leave a Comment more...

Skotland

by Fonsie on Jun.21, 2010, under Rejse

Så vender vi snart snuden mod Skotland! Line jeg, Jens Åge og Pernille tager til Skotland på Mandag. Vi har planlagt at blive i Edinburgh i 3 dage, og køre rundt i en lejebil i 8 dage. Jeg glæder mig meget til at komme afsted, og regner med at det bliver en stor oplevelse. Det bliver i alt fald spændende at køre rundt i venstre side af vejen :)

Vi regner med at køre op langs øst kysten efter Edinburgh mod Inverness, vestpå over Loch Ness mod Oban. Intet er planlagt, så må vi se hvor impulsive vi bliver :)

1 Comment more...

Rodeotyr

by Fonsie on Jun.21, 2010, under Bryllup

Til et bryllup her i weekenden var der bestilt en rodeo tyr som underholdning. På billedet herunder ses gommen i en lidt alternativ stilling på tyren :) For dem som undre sig over om det er en god strategi, så nej… :)

Leave a Comment : more...

Ubuntu Countdown

by Fonsie on Oct.09, 2009, under

Så er der ikke langt tid til den nyeste Ubuntu lander. Som det ser ud er der mange forbedringer, bl.a. skulle den starte hurtigere op, og brugergrænsefladen skulle have fået et ansigtsløft. Her kan du se hvor mange dage der er tilbage:

1 Comment more...

Looking for something?

Use the form below to search the site:

Still not finding what you're looking for? Drop a comment on a post or contact us so we can take care of it!